Kim Young-Sam, 20.12.1927-22.11.2015, sydkoreansk politiker, præsident 1992-98. Kim var længe medlem af Nationalforsamlingen, men blev bortvist herfra i 1979 efter et kritisk interview i New York Times. Efter i 1985 at have genvundet retten til politisk aktivitet stiftede han i 1987 Det Demokratiske Genforeningsparti og gennemførte i 1990 en sammenlægning med Regeringspartiet og et mindre konservativt parti. Som præsident ønskede han at fremstå som globaliseringens mand og uforsonlig over for korruption i politik og samfund, men dette image forduftede, da hans søn blev dømt for netop korruption.
Kim Young-Sam
Faktaboks
Kim Young-Sam
- Født
- 20. december 1927
- Død
- 22. november 2015
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.