Bokseropstanden, folkelig opstand i Nordkina omkring år 1900. Navnet skyldes oprørernes anvendelse af traditionel kampteknik. Opstanden begyndte i Shandong og var rettet mod udenlandsk indflydelse, især mod katolske missionærer og kristne kinesere. I modsætning til andre oprørsbevægelser støttede bokserne Qingdynastiet. Bevægelsen var præget af folkelig daoisme og shamanisme. I samarbejde med enkekejserinden Cixi belejredes i sommeren 1900 det diplomatiske kvarter i Peking. En international ekspeditionsstyrke slog opstanden ned og sendte det kejserlige hof på flugt. Bokseropstanden var medvirkende til kejserdømmets sammenbrud i 1911.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki