Fan Wenlan, 1893-1969, kinesisk historiker. Med udgangspunkt i et marxistisk historiesyn skrev Fan om både ældre og nyere kinesisk historie. Ud over at virke som historiker besad han en lang række politiske og kulturpolitiske poster først i Yan'an og siden under den kommunistiske regering i Beijing.