Faktaboks

Liu Shaoqi
Født
28. april 1898
Død
21. oktober 1969

Liu Shao'qi. Udateret fotografi.

.

Liu Shaoqi, kinesisk politiker, præsident for Folkerepublikken Kina 1959-68. Liu, som havde studeret i Moskva 1921-22, blev tidligt den ledende teoretiker i Kinas Kommunistiske Parti (KKP).

Karriere

Liu Shaoqi var i en periode Maos højre hånd og fik høje poster i Folkerepublikken. Det kom imidlertid til et brud mellem Mao og Liu efter Det Store Spring Fremad.

Da Liu Shaoqi og Deng Xiaoping efter fiaskoen med Det Store Spring Fremad fik hovedansvaret for den fremadrettede økonomiske politik, betød det, at der igen blev lagt vægt på viden fra faglige eksperter, en større magt til det centrale bureaukrati, etablering af et uddannelsessystem byggende på faglighed og endelig indførelsen i virksomhederne af lønincitamenter for at øge produktiviteten i produktionen.

De private jordlodder, som var blevet afskaffet under Det Store Spring Fremad, blev også genindført sammen med de private markeder for landbrugsvarer. Landbruget blev i det hele taget prioriteret højere end i forhold til den første femårsplan.

Ekskluderet af KKP

I 1960'erne befæstede Liu Shaoqi sin position i præsidentembedet, men var på grund af sine politiske idéer i tydelig opposition til Mao. Under Kulturrevolutionen var han sammen Deng Xiaoping en af hovedfigurerne i rødgardisternes angreb på toppen af den kinensiske stat.

I 1968 blev han ekskluderet af Kommunistpartiet og stemplet som Kinas Khrusjtjov. Liu Shaoqi blev imidlertid rehabiliteret i 1980 efter Maos død og efter, at Deng Xiaoping igen var tilbage i toppen af KKP.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig