Peng Zhen, 1902-1997, kinesisk politisk leder. Peng Zhen blev medlem af kommunistpartiet i 1923. Efter kommunisternes magtovertagelse i 1949 blev han Beijings første partileder og to år senere byens borgmester. Han blev sammen med Deng Xiaoping fjernet fra sine poster i begyndelsen af 1960'erne som følge af kritik af Det Store Spring Fremad. I 1978 vendte han tilbage og var indtil 1988 en af partiets ledende personer.