Shanghaikommunikéet, officiel meddelelse af 28.2.1972, der opsummerede resultaterne af de kinesisk-amerikanske forhandlinger i forbindelse med den amerikanske præsident Richard Nixons Kinabesøg i 1972.

I kommunikéet forpligtede USA og Kina sig til at arbejde for normalisering af relationerne mellem de to lande.

Hvad angår Taiwan, sammenfattede kommunikéet de amerikanske og kinesiske synspunkter uden at nå til enighed; dog lovede USA at trække sine styrker hjem fra Taiwan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig