Faktaboks

Sun Yat-sen

Sun Yixian, Sun Wen

Født
12. november 1866, Zhongshan i Guangdong, Kina
Død
12. marts 1925, Beijing (Peking)

Sun Yat-sen er en hovedskikkelse i den moderne kinesiske nationalismes historie. Selvom han kun var præsident fra december 1911 til februar 1912, hyldes han stadig ved årtusindskiftet som landsfaderen på begge sider af Taiwanstrædet. Udateret fotografi.

.

Sun Yat-sen var en kinesisk politiker, Republikken Kinas første provisoriske præsident 1911-12. Han betragtes både i Folkerepublikken Kina og på Taiwan som den moderne kinesiske nationalismes hovedskikkelse.

Sun blev født i en fattig bondefamilie i kystprovinsen Guangdong; en ældre bror tog ham i 1879 med til Hawaii, hvor han påbegyndte en uddannelse ved vestlige skoler. Efter et medicinstudium i Hongkong 1886-92 besluttede Sun sig for at bruge alle sine kræfter på en revolution mod Qingdynastiet og genrejsningen af Kina.

I eksil efter 1895 grundlagde han revolutionære grupperinger, som forbandt oversøiske kinesere med hemmelige selskaber og oprørsgrupper i selve Kina, og han iværksatte en lang række aktioner og komplotter mod Qingstyret indtil dets endelige fald i 1911. Efter sejren måtte Sun imidlertid snart afgive magten til militærmanden Yuan Shikai. Trods sejr til Suns politiske parti, Guomindang, ved parlamentsvalget i 1912 strammede Yuan snart grebet om magten, og i 1913 måtte Sun igen drage i eksil.

Fra 1917 søgte han i flere omgange at genetablere en basis i Sydkina, hvorfra det splittede Kina atter kunne samles, og 1923 valgte han at støtte sig til sovjetisk hjælp og indgå en alliance med det nystiftede Kinas Kommunistiske Parti. Guomindang blev reorganiseret og centraliseret 1924 efter sovjetisk forbillede; Sun døde imidlertid året efter og oplevede således ikke fuldbringelsen af sin drøm om en genforening af Kina under Guomindangs ledelse.

Suns politiske program sammenfattes i hans "Tre Folkeprincipper": nationalisme, demokrati og velfærd. Betydningen af de tre programpunkter var dog ganske vag, og vestlige historikere fokuserer på Suns ideologiske inkonsistens og politiske pragmatisme, grænsende til opportunisme, om end hans personlige karisma og viljestyrke anerkendes. Imidlertid var Sun repræsentativ for de nye sociale kræfter, der blev sat i bevægelse mod slutningen af Qingdynastiet, og han spillede en hovedrolle i udviklingen af kinesisk nationalisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig