Tiananmen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Tiananmen, (kin. 'porten til den himmelske fred'), den massive sydlige hovedport, der fører ind til det tidligere kejserpalads i Beijing. Tiananmen giver samtidig navn til den centrale plads i byen. Pladsen, Den Himmelske Freds Plads, er med sine 40 ha blandt de største offentlige pladser i verden. Den blev anlagt 1651 og udvidet til sit nuværende omfang og moderniseret i 1958, samtidig med at et stort Monument for Folkets Helte, udført i marmor, blev rejst midt på pladsen.

På pladsens østside blev et kolossalt museumskompleks opført, og langs vestsiden placeredes Folkets Store Hal. Pladsen afsluttes mod syd af den massive Qianmen 'Forporten', som blev bygget i begyndelsen af 1400-t. I 1977 opførtes Mao Zedong-mindehallen, som rummer Maos balsamerede legeme.

Siden 1919, hvor pladsen for første gang var ramme om store studenterdemonstrationer, har Tiananmen fået en ny betydning. Det gamle symbol på kejserinstitutionens ubegrænsede magt og storhed blev i 1900-t. et symbol på folkets kamp for frigørelse og fremskridt.

Kommunistpartiets monopol på at definere pladsens symbolske betydning er imidlertid blevet udfordret flere gange af protestbevægelser, senest i maj-juni 1989, hvor demonstrerende studenter og deres støtter etablerede den som hjemsted for deres demokratibevægelse, indtil myndighederne slog hårdt ned på dem.

Se video:

Formand Mao Zedong vinker til rødgardisterne på Den Himmelske Freds Plads i 1969.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/06/2011
Oprindelig forfatter
SClau
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki