Faktaboks

Yonglekejseren

Zhu Di

Født
5. februar 1360
Død
8. december 1424
Yonglekejseren Zhu Di, regerede 1402-1424
Portræt af Mingkejseren Zhu Di, regerede som Yonglekejseren 1402-1424

Yonglekejseren, Zhu Di, regerede som kejser af Mingdynastiet i årene 1402-1424. Yongle er navnet på regeringsperioden og betyder 'vedvarende lykke'.

Zhu Di var søn af Mingdynastiets (1368-1644) grundlægger Zhu Yuanzhang (1328-1398), hvis ældste søn, tronarvingen Zhu Biao, døde i 1392. Derfor gik tronen videre til dennes søn Zhu Yunwen i 1398, som straks gik i gang med at konsolidere sin magt ved at neutralisere sine mange onkler. Zhu Di kom ham i forkøbet, gjorde oprør og efter tre års borgerkrig, hvorunder kejserpaladset i Nanjing nedbrændte og Zhu Yunwen forsvandt, kunne Zhu Di sætte sig på tronen.

Han opbyggede en stærk og effektiv administration, grundlagde Den Forbudte By og flyttede hovedstaden fra Nanjing til Beijing. Han førte felttog mod mongolerne og i Vietnam og udsendte flådeekspeditioner i Det Indiske Ocean. Under ledelse af eunukken Zheng He (1371-1433 eller 1435) nåede disse diplomatiske missioner op langs vestkysten af Den Arabiske Halvø og frem til det nuværende Tanzania på Afrikas østkyst.

Yongleperioden var præget af relativ politisk og økonomisk stabilitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig