Yonglekejseren

Yonglekejseren, Zhu Di, regerede som kejser af Mingdynastiet i årene 1402-1424. Yongle er navnet på regeringsperioden og betyder 'vedvarende lykke'.

Zhu Di var søn af Mingdynastiets (1368-1644) grundlægger Zhu Yuanzhang (1328-1398), hvis ældste søn, tronarvingen Zhu Biao, døde i 1392. Derfor gik tronen videre til dennes søn Zhu Yunwen i 1398, som straks gik i gang med at konsolidere sin magt ved at neutralisere sine mange onkler. Zhu Di kom ham i forkøbet, gjorde oprør og efter tre års borgerkrig, hvorunder kejserpaladset i Nanjing nedbrændte og Zhu Yunwen forsvandt, kunne Zhu Di sætte sig på tronen.

Han opbyggede en stærk og effektiv administration, grundlagde Den Forbudte By og flyttede hovedstaden fra Nanjing til Beijing. Han førte felttog mod mongolerne og i Vietnam og udsendte flådeekspeditioner i Det Indiske Ocean. Under ledelse af eunukken Zheng He (1371-1433 eller 1435) nåede disse diplomatiske missioner op langs vestkysten af Den Arabiske Halvø og frem til det nuværende Tanzania på Afrikas østkyst.

Yongleperioden var præget af relativ politisk og økonomisk stabilitet.