Zhoudynastiet var et kinesisk dynasti, der regerede i perioden fra ca. 1046 f.v.t. til 256 f.v.t.

Under Zhoudynastiet blev grunden lagt til de politiske og kulturelle institutioner, der blev afgørende for det senere kinesiske kejserrige.

Zhou, der efterfulgte Shangdynastiet, var delt i Vestlig Zhou (ca. 1046-771 f.v.t.) med hovedstad i Hao nær det nuværende Xi'an og Østlig Zhou (770-256 f.v.t.) med hovedstad i Luoyang. Østlig Zhou bestod af perioderne Forårs- og Efterårsperioden (Chun Qiu, 770-476 f.v.t.) og De Stridende Staters Periode (Zhan Guo, 475-221 f.v.t.).

Vestlig Zhou

Zhoudynastiet begyndte med ekspansioner med centrum i Nordkina ved Den Gule Flod (Huang He), men herskerhuset havde ingen reel kontrol over de erobrede områder, der var blevet inddelt i feudale len, ledet af fyrster under Zhoukongens overhøjhed. Fyrsterne regerede fra befæstede byer og udvidede deres territorium ved anlæggelse af nye byer, der efterhånden blev selvstændige stater med lokale særpræg.

Østlig Zhou

Fra Østlig Zhou sluttede disse stater sig sammen i forbund, hvorefter Zhoukongens magt var rent ceremoniel. Denne balance ændrede sig fra De Stridende Staters Periode, da staterne havde udviklet sig til centraliserede monarkier med en bureaukratisk struktur uafhængig af Zhouherskerhuset. De seks største, Zhao, Han og Wei i nord, Qin i vest, Qi i øst og Chu syd for Yangtzefloden (Chang Jiang), bekrigede derefter hinanden om overherredømmet. Det endte med Qins sejr og udråbelsen af det første kejserdynasti (Qindynastiet) i 221 f.v.t.

Samfundsforhold

Zhou var således mindre et dynasti end en periode, der var karakteriseret ved gradvis overgang fra et system af feudalstater til etableringen af en bureaukratisk, kejserlig centralmagt.

I løbet af Zhou skete der også store sociale og økonomiske forandringer. Afgrøder som hvede og soja blev indført, og man begyndte at anvende kunstvanding. Der blev udført store anlægsarbejder, drevet udstrakt handel og opbygget en jernindustri. Professionelle hære blev opstillet, og der opstod en klasse af professionelle lærde, der tjente staterne som rådgivere og embedsmænd, fx filosofferne Kong Fuzi, Meng Zi og Xun Zi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig