Den åbne dørs politik, amerikansk politisk princip fra 1899 for relationerne mellem Kina og udenlandske magter. USA krævede lige adgang for alle til traktathavne og indflydelsessfærer, men med respekt for Kinas territoriale integritet. Denne politik havde stor betydning for Kinas udenlandske relationer frem til revolutionen i 1949.

Desuden anvendes begrebet på dansk om den reformpolitik, som Deng Xiaoping lancerede i 1978 under overskriften "Reform og Åben Dør" (gaige kaifang), hvor den "åbne dør" refererer til øget samarbejde med udlandet på økonomiske, videnskabelige og andre områder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig