eunuk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

eunuk, kastrat, kastreret mand i tempeltjeneste eller som slave ved fyrstehoffer. Kastrationen udførtes ofte før tiårsalderen (se også kastration).

Ordet eunuk kommer af græsk eunuchos 'den, der passer sengen', af eune 'seng' og echein 'holde'.

I mellemøstlige oldtidskulturer kunne tempelpræster være eunukker, som havde viet sig til en gudinde ved at ofre deres manddom til hende. Desuden var brugen af eunukker ved fyrstehoffer så udbredt, at samme glose oversættes med både eunuk og hofmand, fx i danske bibeloversættelser.

Antikkens grækere praktiserede ikke selv kastration af mennesker og opfattede i hvert fald i 400-t. f.Kr. skikken som typisk persisk. Xenofon forklarer fx i Kyrupædien (8.5.58 ff.), at perserkongen valgte eunukker som sine betroede livvagter, fordi de på grund af deres manglende kønsdrift ikke kunne stifte familie, og fordi de var ringeagtede af andre mennesker og derfor ville knytte sig tættere til deres herre. Senere blev importerede eunukslaver ret almindelige i Grækenland, og Alexander den Stores erobringer medførte, at persisk brug af eunukker i administrationen blev overtaget af grækerne i nogle af de nye kongeriger. Nogle af præsterne i Artemistemplet i Efesos var eunukker, men grækerne og romerne skelnede mellem almindelige eunukker og disse præster, som de betegnede med ordet kinaidos eller gallos.

I Romerriget kendes eunukker i kejserlig tjeneste fra Diokletians tid, mens de i private husholdninger var almindelige langt tidligere. De var normalt veluddannede specialister som læger, tjenere eller skrivere.

Efter rigsdelingen i 395 e.Kr. udviklede eunukkerne sig til en betydningsfuld gruppe i den udbyggede byzantinske hofadministration, og de fik stor magt pga. deres personlige adgang til kejseren og kejserinden. Flere store byzantinske generaler var eunukker. Fra 1100-t. mistede de imidlertid noget af deres betydning.

Den kristne kirkes holdning til eunukker tager udgangspunkt i Matth. 19, 12, hvor der står i direkte oversættelse: "...der findes eunukker, som har kastreret sig selv for Himmerigets skyld" (i den autoriserede oversættelse 1992: "...der er dem, der har gjort sig selv uegnede [til ægteskab] for Himmerigets skyld...") (jf. Matth. 5,28-30). Dette er til tider blevet bogstaveligt efterlevet af nogle kristne, fx Origenes. Ved kirkemødet i Nikæa i 325 besluttedes det imidlertid, at eunukker, der havde kastreret sig selv, ikke kunne avancere inden for præstestanden. Det hindrede dog ikke, at mange eunukker i Det Byzantinske Rige nåede højt i det kirkelige hierarki.

Islamiske samfund har normalt forbudt kastration af muslimer, men importerede eunukslaver er blevet accepteret og har kunnet opnå høje politiske poster, både inden for militæret og i paladset og haremet. Den første arabiske beskrivelse af eunukker stammer fra al-Jahiz (død 868). Han mente, at skikken at kastrere mennesker stammede fra Byzans og var taget op for at hindre kristne munke i at gøre nonner gravide. De muslimske eunukgeneralers mod i kampene mod Byzans var da næret af deres ønske om hævn for lemlæstelsen.

Eunukker blev i middelalderen leveret fra Spanien, Kaukasusområdet og Afrika. Kastreringen blev udført af jøder eller kristne, og eunukker kostede ca. det dobbelte af andre slaver. I 1800-t. reduceredes antallet af eunukker, og i 1857 blev handel med slaver forbudt i Det Osmanniske Rige. Nogle eunukker fandtes dog stadig ved både det osmanniske og det persiske sultanharem indtil omkring 1920.

I Kina kendtes eunukker ved hoffet fra 200-t. f.Kr., og de udgjorde en formelt organiseret magtfaktor helt frem til kejserdømmets ophør i 1911. I modsætning til i de tidligere omtalte kulturområder blev eunukkerne her hovedsagelig rekrutteret blandt kineserne selv. Deres afhængighed af kejseren opfyldte hans behov for loyale rådgivere til at sikre sin autoritet over for bureaukratiet. Deres antal og politiske indflydelse var størst under Mingdynastiet, hvor de ud over at have stillinger i kejserens administration også fungerede som hærførere.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/11/2014
Oprindelige forfattere
CBin
30/01/2009
CGTor
30/01/2009
HJoer
30/01/2009
KVJ
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki