kinesisk-russiske traktater

Kinesisk-russiske traktater, en række historiske aftaler, som fik fornyet aktualitet ved grænsekonflikten mellem Kina og Sovjetunionen i 1969.

Efter sammenstød i det østlige Sibirien blev den første traktat angående grænsedragning og handel indgået i 1689 i Nertjinsk. Ved den efterfølgende Kyakhtatraktat i 1728 blev grænsen præciseret, og disse to aftaler holdt indtil midten af 1800-t. Ved Aiguntraktaten i 1858 og Pekingtraktaten i 1860 afstod Kina retten til store områder nord og øst for Amur og dens bifloder, og i 1881 aftaltes delingen af Iliområdet mod nordvest. Andre traktater fra omkring 1900 drejede sig mest om russiske rettigheder i Manchuriet. Den nye sovjetstat proklamerede i 1919 alle ulige traktater ugyldige, men ved forhandlingerne i 1924 blev ikke meget ændret. Trods Sovjetunionens fald i 1991 og SUKPs tab af magten er de kinesisk-russiske relationer blevet forbedret i løbet af 1990'erne. Den positive udvikling i forholdet mellem de to lande kronedes i 2001 med Jiang Zemins og Vladimir Putins underskrivelse af Den kinesisk-russiske traktat om godt naboskab, venskab og samarbejde. I 2008 indgik Kina og Rusland en aftale der endeligt fastlagde grænsen mellem de to lande. Uenighed om grænseføringen havde flere gange ført til væbnede sammenstød under den kolde krig.