Macao, Aomen, område ved Kinas sydkyst 60 km vest for Hongkong. Indtil december 1999 var Macao en portugisisk koloni, derefter en særlig administrativ region i Kina; 27,5 km2, 552.500 indb. (2011). Området består af en smal halvø på fastlandet, hvor Macao by ligger, samt øerne Taipa og Coloane. De tre dele er forbundet af broer og vejdæmninger.
Klimaet er tropisk med hede, fugtige somre; vintrene er milde, ret tørre og solrige. Tyfoner forekommer mellem maj og september.
Befolkningen er overvejende kinesere, men omfatter også macanesere, efterkommere af blandede ægteskaber mellem portugisere, kinesere, japanere og malajer. Hertil kommer portugisere og andre. De officielle sprog er kantonesisk og portugisisk, men også engelsk bruges. Buddhisme er den mest udbredte religion efterfulgt af katolicisme. Det katolske og koloniale islæt i Macaos historie ses i de mange katolske kirker, i fæstningsværker og i den gamle bydels huse i sydeuropæisk stil. Samtidig tilkendegiver gamle kinesiske templer områdets tilhørsforhold. Det ældste, A-Ma-templet, er viet til de søfarendes gudinde.
Macao lever i vidt omfang af turisme. De store spillekasinoer tiltrækker besøgende fra især Hongkong og det sydlige Kina. En stor, eksportrettet letindustrisektor fremstiller bl.a. tekstiler og beklædning, fyrværkeri, legetøj, kunstige blomster og elektronik. På Taipa og Coloane er der et lille dyrkbart areal, som især bruges til grøntsager. Drikkevand og størstedelen af fødevarerne indføres fra Kina.
Macao er et regionalt handels- og trafikknudepunkt med frihavn, international lufthavn, containeranlæg, vej til Guangzhou og hurtigfærger til Hongkong.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.