• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konkordat

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter sthornval

konkordat, (af mlat. concordatum, perf.part. af concordare 'være enig', se konkordans), officiel aftale mellem paven og en stats regering. Begrebet opstod formelt først i 1400-t., da paven af politiske grunde måtte opgive sit principielle krav på at være fyrsternes overordnede, idet et konkordat er en aftale mellem ligeberettigede parter. Det er derfor egentlig ukorrekt, når historikere bruger betegnelsen om ældre aftaler mellem paven og en konge eller kejser, fx om Worms-konkordatet i 1122, der foreløbigt afsluttede Investiturstriden. Napoleon Bonaparte indgik som Frankrigs leder et konkordat med pave Pius 7. i 1801, hvorved kirken og den franske stat sluttede fred efter revolutionstidens religiøse forfølgelser. I 1929 indgik paven og Italien et konkordat, Lateranforliget, hvor paven anerkendte kongeriget Italien med Rom som hovedstad mod til gengæld at få Vatikanstaten som suveræn stat. Også i 1990'erne indgås der konkordater mellem pavestolen og stater, fx med postkommunistiske stater som Litauen.