Magtstat, faghistorisk betegnelse for den tidligt moderne europæiske statsdannelse, der er karakteriseret ved tilstedeværelsen af en centraliseret, bureaukratiseret og kontrollerende statsmagt. Betegnelsen kombinerer to begreber, som hver især er væsentlige forudsætninger for moderne statsmagt: Militærstaten, som betegner den statslige overtagelse af de militære forpligtelser i løbet af 1600-t., og skattestaten, som betegner den foretrukne metode til finansiering af de dermed stærkt voksende offentlige udgifter, nemlig direkte beskatning. Magtstaten kunne politisk tage form af absolutisme (enevælde) som fx i Danmark og Frankrig eller konstitutionelle styreformer som i England og Nederlandene. Betegnelsen magtstat stammer fra tysk historieforskning, men er siden 1980'erne også blevet brugt inden for dansk forskning.