Med terrorangrebet 11. september 2001 blev terrorisme et af de højest prioriterede emner i den globale sikkerhedspolitik. Allerede et døgn efter angrebet vedtog NATO at aktivere artikel 5 i pagten, hvilket betød, at angrebet blev opfattet som en militær aggression rettet ikke alene mod USA, men mod alle landene i alliancen. Dermed gjorde NATO principielt bekæmpelse af terrorisme til et helt centralt anliggende, og terrorbekæmpelse blev i meget højere grad end tidligere et militært anliggende. For de europæiske NATO-lande indebar dette en helt ny sikkerhedspolitisk situation, mens det for amerikanerne blev opfyldelsen af et politisk mål, idet USA allerede i forbindelse med udformningen af NATO's strategiske koncept i 1999 havde argumenteret for at gøre terrorisme til et centralt NATO-anliggende. Dette synspunkt havde de europæiske lande mødt med skepsis, men 11. september ændredes denne holdning.
I FN-regi havde terrorisme i årevis været et tema, som organisationen skulle tage sig af, men pga. vanskeligheder med at definere begrebet havde man trods vedtagne konventioner haft svært ved at nå til enighed om en effektiv strategi. Imidlertid havde 11. september også her som konsekvens, at FN i Sikkerhedsrådet kunne vedtage en fornyelse og udvidelse af de sanktioner, som rådet i 1999 havde iværksat over for Talebanregimet i Afghanistan i forlængelse af dets manglende vilje til at udlevere Osama bin Laden og al-Qaeda-medlemmer, som USA holdt ansvarlige for nogle omfattende terrorangreb på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i august 1998. Da resolutionen ud over at kriminalisere bin Laden og al-Qaeda nævner en række personer og organisationer, der alle enten økonomisk eller på anden måde har tilknytning til bin Ladens terrornetværk, og som resolutionen derfor iværksætter sanktioner overfor, ses listen også som FN's officielle liste over terrorister og terrororganisationer. Dette var blot et af en række vidtgående tiltag i FN, der ligeledes vedtog en konvention, som forpligter medlemslandene til at bekæmpe finansiering af terrorisme. EU vedtog ligeledes i december 2001 at iværksætte en række tiltag, som forpligter medlemslandene til at justere de nationale lovgivninger til den fælles bestræbelse på at bekæmpe terrorisme. I den forbindelse vedtog EU at udarbejde en liste over terrororganisationer og personer med tilknytning til international terrorisme. Listen skal løbende justeres og supplere den ovennævnte FN-liste.
11. september havde også konsekvenser for de nationale lovgivninger. I Danmark blev en såkaldt terrorpakke vedtaget i 2002; den indebar en omfattende revision og udvidelse af tidligere lovgivning på området, og den blev fulgt op af meget store forøgelser af bevillingerne til Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste. Samtidig vedtog Folketinget nye beredskabsplaner. De nye danske tiltag, der i sig selv markerede et radikalt skifte i forståelsen af terrorisme, var dog ikke så omfattende som de amerikanske. I USA blev bevillingerne til terrorismebekæmpelse hævet med flere hundrede procent, og der blev etableret et helt nyt superministerium, hvis opgave er at varetage nationens sikkerhed. Den nye forståelse af terrorisme blev tillige afspejlet i de internationale relationer, hvor man fx i stigende grad, navnlig fra amerikansk side, så med forståelse på russernes krig i Tjetjenien, mens russerne omvendt bistod USA aktivt i krigen mod terrorisme og ovenikøbet tillod amerikanske militærbaser i russisk interesseområde. Ydermere kom der større opbakning til amerikanske terrorteorier, der dels knyttede international terrorisme sammen med States of Concern ('bekymringsvækkende stater') eller Rogue States ('slyngelstater'), der kunne tænkes at bruge terrornetværk i en asymmetrisk krig mod fx USA, dels pegede på risikoen for, at terrornetværk, evt. i alliance med de nævnte stater, erhvervede sig masseødelæggelsesvåben. Denne bekymring blev styrket, da der i oktober 2001, kun en lille måned efter 11. september, blev konstateret et angreb med miltbrand i USA.
Kommentarer (2)
skrev Ole Kaag Mølgaard
Det vil være relevant med et dansk perspektiv på terrorbekæmpelse. Siden terrorangrebet i februar 2015, har der været en massiv indsats for at bekæmpe terror: lovgivninger er ændret, byer og bygninger beskyttes og der foregår en omfattende forebyggelses indsats
svarede Suzanne Rindom
Kære Ole Mølgaard
Tak for dit ændringsforslag. Det har du ret i vil være relevant, men redaktionen har ikke tilstrækkelig faglig indsigt til at opdatere artiklen. Når vi får knyttet en fagansvarlig med den rette baggrund til fagområdet, vil vi lade vedkommende tage stilling til dit forslag.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.