tvangsarbejde

tvangsarbejde, arbejde, der udføres ufrivilligt, men som i modsætning til slaveri sjældent indebærer egentlig ejendomsret til mennesker. Tidligere indgik tvangsarbejde i europæisk lovgivning som straf, der blev udstået i særlige arbejdsanstalter, oftest i tilknytning til fattighuse og anvendt over for betlere og løsgængere. I Danmark anvendtes tvangsarbejde fx på Bremerholm og i forbindelse med kongelige anlægsarbejder, især fæstningsbyggeri. Tvangsarbejde indgik i dansk lovgivning indtil vedtagelsen af Straffeloven af 1930. I tyske og andre koncentrationslejre anvendtes ligeledes tvangsarbejde. Brug af fanger som arbejdskraft kendes i dag også fra bl.a. Myanmar og Kina. En særlig type tvangsarbejde er opstået i situationer, hvor mennesker har bragt sig i en gæld, de aldrig kan arbejde sig ud af, hvor fx bønder har mistet deres jord og må arbejde for godsejere, der lønner dem så sparsomt, at de uundgåeligt forgældes blot for at overleve. Prostitution kan også ofte tage form af tvangsarbejde.

Det er således svært at definere tvangsarbejde præcist, og i bredere forstand kan mio. af mennesker i den fattige del af verden siges at leve under tvangsarbejdslignende forhold. Se også livegenskab og hoveri.