Dubai

© Bodil Hammer

Luksushotellet Burj al-Arab i Dubai. Foto fra 2010.

Dubai, det næststørste (efter Abu Dhabi) af de syv Forenede Arabiske Emirater ved Den Persiske Golf; 1,2 mio. indb. (2003), hvoraf langt de fleste bor i Dubai by. 90% af indbyggerne er gæstearbejdere, især asiater, men også europæere og amerikanere. Dubai styres enevældigt af en emir, som siden 1833 har tilhørt Maktumfamilien. Det officielle sprog er arabisk, men engelsk er mere udbredt. Byen deles af en bugt; på Deirasiden domineres havnefronten af store, moderne hoteller og kontorhøjhuse, på Dubai-siden ligger den ældre del af byen og den berømte elektronikbasar med et kolossalt udbud. Basaren er med til at gøre Dubai til den by i verden, hvor tilrejsende i gnsn. lægger flest penge pr. dag (800 dollars i beg. af 1990'erne).

Dubais hastige udvikling siden 1970'erne har været baseret på olieeksport, men reserverne er begrænsede, og Dubai satser i modsætning til Abu Dhabi på en industriudvikling, der ikke er knyttet til olie. Det er bl.a. tekstil- og fødevareindustri samt byggematerialer. Endvidere er handelssektoren blevet fremmet, herunder reeksport til bl.a. Iran. En betydelig del af industrien er placeret i frihandelszonen Djebal Ali 30 km vest for Dubai by. Mere end 700 selskaber, herunder flere danske, har bygget fabrikker og kontorer i Djebal Ali, hvor der gælder meget gunstige betingelser for udenlandske investorer, herunder skatte- og afgiftsfrihed, adgang til billig arbejdskraft og frie muligheder for kapitaloverførsler. Den almindelige regel i Golfområdet, at lokale partnere skal eje 51% af virksomhederne i området, gælder heller ikke i Djebal Ali.

© Hanne Adriansen

Dubai. Liv og handel ved Creeken i Dubai, hvor de mange gæstearbejdere får leverancer fra fx Pakistan samt sender varer hjem til familien. Fotografi fra ca. 2000.

Ud over disse bestræbelser på at blive et Mellemøstens handels- og finanscentrum satser Dubai også på turisme. Langs med strandene er der bygget store hoteller, hvor man kan være turist uden Den Arabiske Halvøs sædvanlige islamiske restriktioner. Som en særlig reklame for Dubai arrangeres store golfturneringer på de tre golfbaner, som af kendere regnes blandt verdens bedste, skønt de er anlagt i ørkenen. Siden slutningen af 1990'erne har Dubai satset på at opføre en række unikke bygningsprojekter: Burj al-Arab, et sejlformet luksushotel, 321 m højt, som siges at være det eneste syvstjernede hotel i verden (åbnet i 1999), Palm Islands, tre store palmeformede øer placeret uden for Dubais kyst (den største er på størrelse med Manhattan), en Formel 1-motorsportsbane, et indendørs skicenter og ikke mindst Burj Khalifa, en skyskraber, der blev indviet i januar 2010 som verdens højeste bygning (828 meter). Alle projekter er en del af en strategi, der skal sætte Dubai på verdenskortet som et aktivt og attraktivt forretnings- og turistmål.

© Casper Hammer

Dubai. Burj Khalifa (tidligere Burj Dubai) tårner sig med 828 m op over alle andre skyskrabere i byen. Foto fra 2010.

© Bodil Hammer

Dubai. Burj Khalifa (tidligere Burj Dubai), opført 2004-09 af det amerikanske arkitektfirma Skidmore, Owings & Merrill. Naboemiratet Abu Dhabi gav økonomisk støtte til bygningen, og navnet ændredes til Burj Khalifa som en gestus til Abu Dhabis hersker. Foto: Bodil Hammer 2010.

Den internationale finanskrise kastede imidlertid Dubai ud i store problemer i november 2009, da det gældstyngede investeringsselskab Dubai World, som står bag en lang række af de ambitiøse projekter, måtte bede om henstand på sine betalinger. En lang række byggeprojekter er blevet lagt i mølpose eller helt opgivet. Ejendomspriserne blev næsten halveret i løbet af 2009, og der er tvivl om hvorvidt emiratet kan rejse sig igen som et mellemøstligt handels-, turist- og underholdningscentrum.