Kuwait, emirat ved bunden af Den Persiske Golf. Kuwait ligger strategisk placeret i det olierige Golfområde og besidder selv næsten 10% af verdens kendte oliereserver (1996). Dette medfører store sikkerhedsproblemer for det lille land, senest manifesteret ved nabolandet Iraks besættelse af Kuwait 1990-91, men også umådelig rigdom for den sparsomme befolkning. Størstedelen af landet er ørken, og økonomien er baseret på olie og investeringer i udlandet.
Flaget blev indført i 1961. Farverne er de panarabiske. Læs mere om Kuwaits statsflag.
| Dansk navn | Kuwait |
| Lokalt navn | Dawlat al-Kuwayt |
| Engelsk navn | Kuwait |
| Uafhængighed | 1961 |
| Areal | 17.919 km2 |
| Indbyggertal (2007) | 2.420.000 |
| Hovedstad | Kuwait City |
| Sprog | arabisk (off.), farsi, urdu, andre |
| Befolkning | kuwaitere 45%, andre arabere 35%, indere, pakistanere, srilankanere 9%, iranere 4%, andre 7% |
| Religion | sunnimuslimer 45%, shiamuslimer 40%, kristne, hinduer og andre 15% |
| Møntenhed | kuwaitisk dinar |
| Møntkode | KWD |
| Nationalitetsmærke til biler | KWT |
| Internetdomænenavn | .kw |
| BNP pr. indb. (2007) | 20578 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 75 år, kvinder 80 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,871 |
| Indeks for levevilkår (position) | 33 |
Kuwait krummer sig om en større bugt sydvest for Eufrats og Tigris' delta. Bugten ligger ved gamle handelsruter til og fra Irak og den nordlige del af Den Arabiske Halvø. Læs mere om Kuwaits geografi.
Officielt sprog er moderne standardarabisk, der også er skriftsprog og benyttes i uddannelsessystemet. Læs mere om Kuwaits sprog.
Af de kuwaitiske statsborgere er ca. 70% sunni- og ca. 30% shiamuslimer. Læs mere om religion i Kuwait.
Emiratets forfatning er fra 1962 med senere ændringer. Den udøvende magt ligger hos emiren, der vælges af og blandt medlemmerne af den herskende familie. Læs mere om Kuwaits forfatning.
Kuwait er en lille åben økonomi, der er domineret af oliesektoren, som er statsejet og tegner sig for knap 50% af BNP og for næsten hele eksporten. Læs mere om Kuwaits økonomi.
Efter Golfkrigen har det krævet en betydelig indsats at retablere uddannelsesvæsenet. Læs mere om uddannelse i Kuwait.
På øen Failaka er der fundet 4000 år gamle spor af civilisation, og allerede i oldtiden var Kuwait et vigtigt område for handelen ved Den Persiske Golf. Læs mere om Kuwaits historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25632811.601.svg (1081 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658105.601.svg (262.76 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 319001480.601.svg (58.42 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] ud_a_323497.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki