Condominium, (lat., af kon- og dominium 'ejendomsret', afledt af dominare 'herske'), romerretlig term for "fælles ejendom". I 1899 indgik Storbritannien og Egypten en aftale om fælles administration af Sudan (Condominium Agreement). Fællesskabet varede, indtil Sudan i december 1955 opnåede fuld uafhængighed. I henhold til aftalen havde khediven af Egypten ret til på britisk anbefaling at vælge en generalguvernør, der var øverste civile og militære myndighed i Sudan.

Condominium er endvidere en engelsk, ejendomsretlig betegnelse, der nogenlunde dækker det samme som det danske ord ejerlejlighed, dvs. individuel ejendomsret til en lejlighed og del i en fælles ejendomsret til bygningen mv. Det amerikanske ord condo dækker over store bygninger med ejerlejligheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig