Gutæer, oldtidsfolk bosat i bjergene nordøst for Mesopotamien. Gutæer omtales i kileskrifttekster mellem 2200 og 1800 f.Kr. De var medvirkende til at bringe det akkadiske imperium til fald ca. 2150 f.Kr. og gjorde sig derefter kortvarigt til herskere i de nordlige dele af Babylonien. De blev fordrevet af Utuhegal, konge af Uruk, ca. 2110 f.Kr.; derefter er der kun meget sporadiske efterretninger om dem. Deres ry i Mesopotamien var meget dårligt: De har ikke menneskers forstand, men dyrs instinkter; de har ingen konge; gutæeren er en abe fra bjergene, en giftslange, der røver den gifte kone fra hendes mand og små børn fra deres mor og spreder vold og uret i landet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.