Gutæer, oldtidsfolk bosat i bjergene nordøst for Mesopotamien. Gutæer omtales i kileskrifttekster mellem 2200 og 1800 f.Kr. De var medvirkende til at bringe det akkadiske imperium til fald ca. 2150 f.Kr. og gjorde sig derefter kortvarigt til herskere i de nordlige dele af Babylonien. De blev fordrevet af Utuhegal, konge af Uruk, ca. 2110 f.Kr.; derefter er der kun meget sporadiske efterretninger om dem. Deres ry i Mesopotamien var meget dårligt: De har ikke menneskers forstand, men dyrs instinkter; de har ingen konge; gutæeren er en abe fra bjergene, en giftslange, der røver den gifte kone fra hendes mand og små børn fra deres mor og spreder vold og uret i landet.