Lertavler, gængs betegnelse for hovedparten af de babyloniske og assyriske skriftstykker fra oldtiden. Betegnelsen er misvisende, idet mindre lertavler for det meste er pudeformede; de store har en nogenlunde flad forside og en konveks bagside. De mindste er ca. 1 cm på hver led, de største 45 cm×30 cm. Det almindeligste format er ca. 8-15 cm i højden og 5-8 cm i bredden. Skriften var meget tæt, så pladsen blev godt udnyttet. En tavle af det berømte Gilgamesh-epos er ca. 15 cm høj og 20 cm i bredden, men den rummer over 300 linjer tekst fordelt på seks spalter, tre på hver side af tavlen.
En lertavle blev formet af finslæmmet ler og derefter beskrevet med en kantet griffel, der prentede tegnene i det bløde, fugtige ler (se kileskrift). Når en tavle var skrevet færdig, blev den lagt i solen til tørring. De blev kun sjældent forsætligt brændt, noget oftere skete det ved ildsvåde; men selv de ubrændte tavler kan holde sig forbløffende godt i jorden. Næsten alt, hvad der er bevaret, er stumper, der møjsommeligt må sættes sammen i et gigantisk puslespilsarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.