Johannes 3. Dukas Vatatzes, ca. 1192-1254, byzantinsk kejser i Nikæa fra 1222. Johannes 3. førte med stor energi og dygtighed en langsigtet politik, der var vendt mod det latinske herredømme efter det 4. korstogs indtagelse af Konstantinopel, og det svækkedes mere og mere under Det Nikænske Riges ekspansion i Lilleasien og på Balkan. Efter sin død blev Johannes æret som helgen af den græsk-ortodokse kirke.