Faktaboks

Prokopios

Prokopios af Caesaria

Født
Caesarea Maritima i Palæstina, dengang i Det Østromerske Rige
Levetid - kommentar
Født i slutningen af 400-tallet; død efter 560.

Prokopios var en byzantinsk embedsmand og forfatter. Han er hovedkilde til tiden før og under kejser Justinian 1.

Liv

Prokopios kom fra Caesarea i Palæstina og viede sit forfatterskab til hændelser og personer omkring kejser Justinian. Om hans liv vides ikke meget, men ud fra hans forfatterskab kan man se, at han må være født omkring slutningen af 400-tallet og død efter 560. Prokopios var en betroet medarbejder for generalen Belisarius, der spiller en stor rolle i Krigene, og meget af det, han beskriver, må han derfor enten selv have set eller haft mulighed for at erfare fra folk, der havde førstehåndsviden.

Værk

I 8 bøger beskriver Prokopios på et klassisk græsk i traditionen fra de store græske historikere Herodot og Thukydid de krige og deres årsager, som Justinian gennem sine generaler udkæmpede, opdelt i tre værker: Perser-, Vandal- og Gother-krigene, der tilsammen dækker tiden fra midten af 400-tallet og op til Prokopios' død.

Kejser Justinians mange byggeprojekter beskriver Prokopios i det rosende skrift Om Bygningsværkerne, og endelig tager han i sin Anékdota, ”den Uudgivne Historie”, fat på styrets skyggesider i et af den antikke histories mest giftige og injurierende skrifter, der fuldstændig undergraver den ros, som bliver Justinian og flere andre til del i de andre skrifter. Af samme grund har forskere gennem tiden været i tvivl om, hvorvidt det virkelig er Prokopios, der har skrevet værket. Senere forskning behandler dog Anékdota som ægte.

At Anékdota, i modsætning til de to andre værker, næppe har været ment til udgivelse, så længe Justinian levede, giver sig selv, når man tager den intolerante holdning, den romerske administration traditionelt havde til afvigere, i betragtning. Religiøse afvigere og jøder blev anset for trusler mod stabiliteten og derfor forfulgt under Justinian. En forfatter, der viser sin afsky for styret så eksplicit som i Anékdota, ville næppe have overlevet en udgivelse. Man kan dog forestille sig, at skriftet har cirkuleret i lukkede, kejserfjendtlige kredse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig