En hippodrom er en hestevæddeløbsbane. Hestevæddeløb var allerede populært under antikkens olympiske lege, men efter kristendommens sejr som statsreligion i Romerriget i slutningen af 300-tallet e.v.t. blev hestevæddeløb den eneste tilladte sportsgren af betydning.
Ordet er sammensat af græsk hippos 'hest' og dromos 'løb, løbebane'.
Hippodromen blev arenaens efterfølger, dvs. det sted, hvor herskeren mødte folket og sørgede for dets underholdning.
Den berømteste hippodrom fandtes i Konstantinopel, hvor kejserens loge var sammenbygget med paladset — en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af oprør.
Dens spina, væggen, der adskilte banerne, var hovedsagelig udsmykket med antikke egyptiske og græske monumenter, hvoraf enkelte stadig er bevaret.
Væddeløbspartierne, de blå og de grønne, stod for at stille kuske og spand til løbene og deltog fra tribunerne med slagord og akklamationer af kejseren.
Under det 4. korstog nedbrændte dele af hippodromen, og efter 1204 blev de fleste antikke bronzestatuer omsmeltet.
Hippodromen er blevet bevaret under tyrkerne under navnet Atmeydanı 'hestepladsen', men dens sportslige og politiske funktion er ikke bibeholdt. For den antikke romerske væddeløbsbane, se circus.
I midten af 1800-tallet begyndte man igen at bygge hippodromer i bl.a. Paris, London, Berlin og New York. Disse anvendtes til såvel hestevæddeløb og ridekonkurrencer som cirkusforestillinger.
Benævnelsen hippodrom blev desuden brugt om mindre rideetablissementer, fx Hippodromen i Nørregade i København (opført 1845-1846), som i 1855 blev ombygget til cirkus med 1400 pladser og i 1857 til det nuværende Folketeater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.