Egypten i oldtiden - den økologiske baggrund

Egypten i oldtiden – den økologiske baggrund, Oldtidens Egypten bestod af tre primære områder: Nildalen, Deltaet og oasen al-Fayyum; desuden var oaserne i Østsahara periodevis under egyptisk kontrol. Disse enklaver har fra ca. 3000 f.Kr. været omgivet af ørken. Nilens oversvømmelser var en forudsætning for den egyptiske civilisation. I perioder med stabile oversvømmelser fik jorden hvert år i juli-oktober tilført vand og næring i form af frugtbart slam. Når floden havde trukket sig tilbage i oktober-november, kunne der sås, og efter kornets modning i marts-april blev afgrøderne høstet. Kunstvanding bestod i at lede oversvømmelserne gennem kanaler i de naturlige diger langs flodens bredder og herfra ud over et system af vidtstrakte terrasser med faldende niveau. Dette var almindeligvis et lokalt eller regionalt anliggende. I al-Fayyum var situationen dog en anden, idet centralmagten under det 12. dynasti her udnyttede en stor sø med henblik på indvinding af landbrugsjord. Vandet måtte derfra løftes op til markerne vha. enorme mængder af menneskelig arbejdskraft. Af vandløftningsmekanismer kendte egypterne i øvrigt kun shadufen, et vandløftningsapparat, som indførtes i Nye Rige og var uegnet til storstilede projekter.

De vigtigste afgrøder var byg og emmer, der især blev brugt til øl og brød, samt linser og kikærter. Hør anvendtes til tekstiler og vegetabilsk olie; til dette sidste brugtes bl.a. også sesam. Papyrus blev brugt til "papir" samt til fletværk og reb. Desuden dyrkedes diverse grøntsager, fx løg og hvidløg, og frugter som figner, dadler og druer, der bl.a. blev brugt til vin. En væsentlig mangelvare var træ til tømmer.

Man holdt også husdyr som kvæg, får, geder og svin, der leverede læder, uld og dyrehår, næringsmidler og fedtstof. Fugleopdræt var ligeledes almindeligt; høns blev således indført i Mellemste Rige. Æsler og fra Mellemste Rige heste blev anvendt som last- og trækdyr; og endelig blev hund og kat holdt som husdyr. Fiskeri, indsamling og jagt supplerede landbruget, og vilde dyr blev holdt i fangenskab. Der er således vidnesbyrd om fangst og tvangsfodring af hyæner.

Der var andre resurser langs Nilen. Mudder var det almindeligste byggemateriale, og ler brugtes til keramiske produkter. Som byggemateriale anvendtes også kalk- og sandsten, der kunne brydes mange steder nær det opdyrkede land. Der var desuden forekomster af bl.a. calcit (tidligere kaldt alabast), steatit, diorit og granit, der først og fremmest blev brugt til statuer og som byggeelementer. Endvidere forekom halvædelstene, fx turkis, malakit, smaragd og ametyst. Metaller fandtes også i rigt mål; i Sinai var der kobber, i den østlige ørken guld, kobber, tin og bly og i Nubien guld og kobber. Endvidere skal forekomsterne af salte nævnes, fx natron i så rigelige mængder, at det i årtusinder kunne anvendes til balsamering.

Læs videre om Egyptens forhistorie.