Egypten i oldtiden - skrift

Ordet hieroglyf kommer fra græsk hieroglyphikos, der betyder ’helligt indgraveret (skrifttegn)’, idet hieroglyfskriften primært blev benyttet til monumentale indskrifter, der blev indhugget i sten og metal eller skåret i træ.

Da det var tidsrøvende at skrive de ofte komplicerede tegn i hånden, opstod der samtidig med hieroglyfskriften en forenklet afledt håndskrift kaldet hieratisk. Ordet kommer fra græsk hieratikos, der betyder ’præstelig (skrift)’. Betegnelsen stammer fra 100-tallet e.v.t., hvor hieratisk næsten udelukkende blev benyttet til at skrive religiøse tekster. Indtil ca. 1000 f.v.t. var hieratisk dog den almindelige håndskrift, der blev anvendt i dagligdagen.

Under opsplitningen af Det Egyptiske Rige ca. 1000 f.v.t. opstod der uafhængigt af hinanden to nye skriftformer, som begge var afledt af hieratisk; i det nordlige Egypten demotisk og i det sydlige kursivhieratisk, også kaldet abnorm hieratisk. Begge skrifter erstattede hieratisk som hverdagsskrift. De ældste kursivhieratiske tekster daterer sig til anden halvdel af 700-tallet f.v.t., men denne skrift blev efter genforeningen af Egypten ca. 650 f.v.t fortrængt af demotisk. Betegnelsen demotisk kommer også fra græsk, hvor demotikos betyder ’folkelig (skrift)’.

Fra ca. 650 f.v.t. til ca. 400 e.v.t. bestod demotisk, hieratisk og hieroglyfskriften side om side og blev benyttet til hver sit formål; hieroglyfskriften blev fortrinsvis brugt til monumentale indskrifter, hieratisk til litterære tekster og demotisk til dagligdags tekster. De tre skriftformer blev først fortrængt, efterhånden som kristendommen fik fodfæste i Egypten. Den yngste hieroglyfindskrift dateres til 394 e.v.t, og den yngste demotiske indskrift til 452 e.v.t.

Den koptiske skrift opstod i det første århundrede e.v.t. Den består grundlæggende af det græske alfabets 24 tegn, hvortil der er tilføjet ni demotiske tegn, der angiver lyde, som ikke er repræsenteret i det græske alfabet. Skriften vandt almen udbredelse i løbet af 300-tallet e.v.t., hvor den blev anvendt til at formidle kristendommen, da man ikke ønskede at bruge de gamle hedenske skriftformer til dette formål. Disse kristne tekster udgør det yngste egyptiske sprogtrin, der betegnes som koptisk. Sproget uddøde som talesprog omkring 1500-tallet, men anvendes dog stadig som skriftsprog i den koptiske kirkes liturgi.

Indtil ca. 1000 f.v.t. bestod skriften af færre end 1000 tegn, men derefter udvidedes antallet af tegn betydeligt, og i tempelindskrifterne fra den græsk-romerske periode er der anvendt ca. 5000 tegn.

Tegnene kan opdeles i to hovedkategorier, ideogrammer, dvs. billed- eller begrebstegn, og fonogrammer, dvs. lydtegn. Billedtegnene kan enten læses direkte for det, de repræsenterer, fx kan tegnet ’solskive’ læses 'sol', eller symbolsk, fx kan tegnet 'firben' betyde 'mange'. Lydtegnene (og billedtegn, der fungerer som lydtegn) opdeles efter deres konsonanter i tre grupper bestående af tegn, der indeholder henholdsvis en, to eller tre konsonanter; fx har tegnet ’mund’ lydværdien r, ’brætspil’ mn og ’hjerte og luftrør’ nfr.

Et ord skrives typisk med en kombination af et eller flere lydtegn efterfulgt af et eller flere billedtegn, der fungerer som ’determinativer’, såkaldte tydetegn. Således skrives fx udsagnsordet ’at gå frem’, der har lydværdigen pr(i), med to lydtegn, pr (’grundplan over et hus’) + r (’mund’), og ét tydetegn, ’et par gående ben’.

Hyppigt bruges der til lydtegn, som indeholder mere end én konsonant, et såkaldt fonetisk komplement, dvs. en ekstra konsonant, der gentager en af lydtegnets konsonanter. I ovenstående eksempel er tegnet ’mund’ (r) således et fonetisk komplement til ’grundplan over et hus’ (pr). Opslagsformen af ordet (’at gå frem’) er således ikke prr men pr(i).

Grænserne mellem tegnkategorierne er ofte flydende; fx kan tegnet ’grundplan over et hus’ afhængigt af konteksten optræde både som billedtegn, lydtegn og tydetegn.

Visse almindelige ord kunne skrives alene med et billedtegn efterfulgt af den såkaldte konkretstreg ׀, der viser, at tegnet skal forstås som det, det forestiller: fx ’grundplan over et hus’ + konkretstreg = 'hus' (pr); ’mund’ + konkretstreg = ’mund’ (r).

Hieratisk, kursivhieratisk og demotisk er forenklede former af hieroglyfskriften og følger grundlæggende de samme principper. Hieratisk kan uden større problemer omskrives til hieroglyffer, hvilket anvendes inden for egyptologien for at gøre hieratiske tekster lettere at læse. Anderledes forholder det sig med kursivhieratisk og især demotisk, hvor omskrivning til hieroglyffer ikke er hensigtsmæssig; skriften omskrives derfor i stedet fonetisk.

Hieroglyfskriften kunne skrives fra højre mod venstre og omvendt og desuden opsættes i kolonner, mens håndskrifterne altid blev skrevet fra højre mod venstre; kun hieratiske tekster er lejlighedsvis opført i kolonner.