Elisabeth Taylor som Kleopatra.
Kleopatra har op igennem historien været en yndet figur i kunsten og populærkulturen. Her er det Elisabeth Taylor i hovedrollen som den egyptiske dronning i Joseph L. Mankiewicz' episke filmdrama Cleopatra fra 1963.
Elisabeth Taylor som Kleopatra.
Af /Ritzau Scanpix.

Kleopatra levede 69-30 f.v.t. og var dronning af Egypten 51-30 f.v.t. Hun var datter af Ptolemaios 12. Hendes mor er ukendt, hvilket har ledt til spekulationer om Kleopatras etnicitet. Interessant nok var dette aldrig et spørgsmål i antikken, og det blev ikke kommenteret. Kleopatra var en overgang medregent for sin yngre bror Ptolemaios 13.

Kleopatra var den sidste hellenistiske monark, og hellenismen døde med hende.

Kleopatras opvækst

Man kan kun spekulere om Kleopatras opvækst. Sandsynligvis voksede hun op i det kongelige kompleks i Alexandria, et kompleks der udgjorde en tredjedel af selve byen, som i dag ligger under vand.

Vi ved dog, at hun var usædvanligt veluddannet, en dygtig politiker, diplomat og taktiker, og at hun talte flere sprog ud over sit modersmål, græsk. Ud fra en kommentar fra Plutarch om, at ingen af hendes forgængere kunne tale det lokale sprog, kan vi antage, at hun også talte egyptisk.

Hun deltog desuden aktivt i den lokale gudedyrkelse og religiøse ritualer; noget, som hendes forgængere ikke synes at have gjort meget ud af.

Kleopatra og Cæsar

Efter hendes kroning i 51 f.v.t. brød en bitter borgerkrig ud mellem hende selv og hendes yngre bror og medregent, Ptolemaios 13. Denne borgerkrig rasede stadig, da Cæsar i 48 f.v.t. kom til Egypten. På trods af intern uro og borgerkrig i Rom blev Cæsar i Egypten til 47 f.v.t. Egypten var en vigtig vasalstat for Rom og blev ofte refereret til som Roms kornkammer. Cæsar søgte at mægle imellem bror og søster uden held, og Kleopatra opnåede Cæsars støtte i striden. Med Cæsar fik hun angiveligt sønnen Ptolemaios, kaldet Caesarion ('lille Cæsar').

Kleopatra besøgte Rom mindst to gange. En gang i 46 f.v.t. højst sandsynligt for at få bekræftet Egyptens selvstændighed og blive anerkendt som monark af det romerske senat. Det er muligt, at hun her også blev Romersk borger, hvilket ikke var ualmindeligt for fremmede monarker, der var i alliance med Rom. Under besøget boede hun i en af Cæsars villaer ved Tiberen.

Hun besøgte igen Rom i 44 f.v.t. muligvis med sønnen Caesarion. Årsagen til besøget er uvist. Hun var i Rom, da Cæsar blev myrdet den 15 Marts, i Pompejus' teater på Marsmarken. Hun blev i Rom i flere måneder efter Cæsars død, muligvis i forsøget på at få Caesarion anerkendt som Cæsars legitime søn og arving.

Cicero mødte Kleopatra under hendes besøg i Rom. Han var ikke imponeret af den hellenistiske monark og kaldte hende arrogant. Ved hendes andet besøg boede hun angiveligt hos Clodia Metelli.

Kleopatra og Marcus Antonius

Efter Cæsars død i 44 f.v.t. rejste Kleopatra tilbage til Egypten. Her mødte hun Marcus Antonius omkring 41 f.v.t. Antonius havde ansvaret for den østlige del af Romerriget i sin egenskab af triumvir. De to havde muligvis mødt hinanden allerede i 57 f.v.t., hvor Antonius tjente som kavaleri officer i Syrien. Efter al sandsynlighed søgte Kleopatra med denne forbindelse at styrke Egyptens diplomatiske of politiske bånd til Rom.

Antonius var tvunget til at vende tilbage til Italien i 40 f.v.t. og blev her gift med Octavians, den senere kejser Augustus, søster Octavia. Dette ville have afbrudt ethvert forhold, der muligvis var imellem Kleopatra og Antonius. Frem til 37 f.v.t. boede Antonius sammen med Octavia i Athen, hvor hun fødte to døtre.

Efter fornyelsen af triumviratet i 37 f.v.t. fik Antonius til opgave at føre krig i østen. Han efterlod Octavia i Italien og rejste til Armenien, hvor han igen mødte Cleopatra. De to indledte et forhold til hinanden, og de fik tre børn sammen. Antonius vendte aldrig tilbage til Italien.

Antonius lod sig skille fra Octavia i 32 f.v.t., og han og Kleopatra blev aldrig officielt gift men levede sammen. Forholdet mellem Kleopatra og Antonius blev i sidste ende Antonius undergang, for i 31 f.v.t. erklærede Octavian krig mod Kleopatra og Egypten og dermed implicit mod Antonius.

Egyptens nederlag og Kleopatras selvmord

Kleopatra var med ved slaget ved Actium og havde kommandoen over en del af flåden. Da nederlaget var en realitet, flygtede Kleopatra og Antonius til Egypten, hvor Octavian belejrede Alexandria. Kleopatra og Antonius distancerede sig fra hinanden i den efterfølgende tid. Kleopatra søgte at forhandle med Octavian, men Antonius saboterede alle forsøg herpå. I sidste ende narrede Kleopatra Antonius ved at lade ham tro, at hun havde begået selvmord, hvilket fik Antonius til at følge hende.

Kleopatra forsøgte herefter at forhandle med Octavian igen. Det stod dog hurtigt klart, at hun kun blev holdt i live for at kunne blive præsenteret i Octavians triumf i Rom. Egypten var tabt, og Kleopatra begik selvmord. Ifølge overleveringen lod Kleopatra sig bide af en hugorm eller kobra. Ny forskning peger på, at Kleopatra døde efter at have indtaget skarntyde blandet op med stormhat og opium.

Egypten blev herefter annekteret af Octavian, og var kejserens personlige provins. Octavian lod Caesarion henrette, uden tvivl for at undgå enhver trussel imod ham som Cæsars arving. Kleopatras resterende børn blev bragt til Rom, hvor de blev opfostret af Octavia. Datteren Kleopatra Selene, blev senere gift med Kong Juba og fik Cypern, som de regerede som vasalstat for Rom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig