Kongernes Dal

© Ægyptisk Billedbureau/Elin Rand nielsen

Kongernes Dal for foden af bjergenes højeste punkt, al-Qurn. Ramperne markerer indgangen til gravene.

Kongernes Dal, gammel floddal i ørkenen nær Nilens vestbred og over for det moderne Luxor. Næsten alle Egyptens konger fra 18.-20. dynasti (1550-1070 f.Kr.) begravedes i Kongernes Dal, "uden at nogen så det, og uden at nogen hørte det", som en af de første bygmestre udtrykte det. Også enkelte højtstående embedsmænd blev begravet i dalen. De i alt 65 grave er hugget ind i klippesiden og ned i stenmassivet. De blev bygget af beboerne i den nærliggende landsby Deir al-Medina. I gravene fra det 18. dynasti ligger rummene i en vinkel, mens de senere har en lige akse, parallelforskudt halvvejs inde. Kongegravene er udsmykket med malerier eller bemalede relieffer, som viser kongen foran forskellige guder, uddrag af dødelitteraturen samt hymner til solguden Re, i hvis båd den døde skulle sikres plads på den cykliske rejse gennem kosmos. Dødekulten blev forrettet i separate dødetempler i randen af Nildalen.

De fleste grave blev plyndret allerede i oldtiden; de kongelige mumier blev derfor to gange genbegravet i hemmelighed. Disse mumier blev fundet i slutningen af 1800-t. og er nu udstillet på Det Egyptiske Museum i Cairo. Tutankhamons grav undgik som den eneste fuldstændig plyndring. Den blev opdaget i 1922 med gravudstyret næsten intakt. Skønt alle de regerende kongers grave nu er fundet, gøres der stadig nye opdagelser i Kongernes Dal, senest hidtil ukendte rum i forbindelse med Ramses 2.s grav.

Den største af gravene, Seti 1.s, blev fundet i 1815, og siden har kongegravenes udsmykning været en inspiration for designere og kunsthåndværkere.