Faktaboks

William Matthew Flinders Petrie
Født
1853
Død
1942
Portræt af William Matthew Flinders Petrie

Portræt af William Matthew Flinders Petrie, malet af Philip Alexius de László i 1934 og givet til National Portrait Gallery i London i 1956.

Af /National Portrait Gallery.

William Matthew Flinders Petrie var en britisk egyptolog. Han var professor ved University College London fra 1892 til 1933, og i 1894 grundlagde han The Egyptian Research Account, fra 1905 kaldet British School of Archaeology).

Petrie må betragtes som en af egyptologisk arkæologis hovedfigurer. Med grundige optegnelser, indsigt i stratigrafi og typologi samt hurtig udgivelse af fundene adskilte Petrie sig fra Auguste Mariettes generation af udgravere i Egypten. Han indførte sekvensdatering af prædynastisk materiale.

Varig betydning fik Petrie ved sin store videnskabelige produktion, sin foredrags- og udstillingsvirksomhed og sin oplæring af generationer af egyptologiske arkæologer. Selvbiografien Seventy Years in Archaeology udkom 1931.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig