Damaskus, (arab. Dimashq eller al-Sham), hovedstad og næststørste by i Syrien (efter Aleppo) og en af de store byer i den arabiske verden; ca. 1,7 mio. indb. (2011); byen har gennem nyere tid haft en .
Damaskus har fortsat betydelige minoritetsgrupper, bl.a. kristne og de shiamuslimske alawier. Det tidligere blomstrende jødiske mindretal er overvejende udvandret til Israel.
For at holde trit med tilvandringen har man opført en række højhuskvarterer, ligesom Damaskus har fået udstrakte industriområder og den moderne storbys øvrige karakteristika i form af gennemkørselsveje, omfattende parkarealer, moderne indkøbsstrøg, offentlige kontorer osv.
Den gamle bydel, medinaen, ligger syd for floden Barada og omkranses af et vældigt befæstningsværk. Inden for bymuren finder man smalle, krogede gader med talrige små værksteder og forretninger. I den nordvestlige del ligger den berømte Umayyademoské og Suq el-Hamidiye, der med sit præg af det oprindelige Levanten er turisternes foretrukne handelskvarter. En række saneringsprojekter er i 1990'erne blevet sat i værk omkring moskéen.
Damaskus ligger i 700 m højde på den frugtbare al-Ghuta-højslette i den sydvestlige del af landet. Mod vest ligger Antilibanons bjerge, og her udspringer Barada, som forsyner byen og omegnen med vand. Nedbør falder næsten udelukkende om vinteren, og der er ofte vandmangel om sommeren.
Byens erhvervsstruktur er præget af handel og industri (med bl.a. tekstil-, møbel-, levnedsmiddel- og cementindustri), men også af den store statsadministration; landets politiske og administrative magt er centreret i Damaskus.
Tidligere tiders konkurrenceforhold med Aleppo i Nordsyrien er entydigt faldet ud til Damaskus' fordel. Byen er samtidig et nationalt og internationalt trafikknudepunkt, ligesom den er hovedsæde for flere religiøse samfund.
Efter Hafiz al-Assads død i 2000 blev flere store vægmalerier af den tidligere præsident fjernet, og landets nye præsident sønnen Bashar al-Assad frabad sig ved sin tiltrædelse billeder af sig selv i det offentlige rum. I november 2000 blev Det Danske Institut i Damaskus indviet i en gennemrenoveret bygning i den centrale del af den gamle bydel.
Damaskus er nævnt i egyptiske tekster fra Tuthmosis 3.s tid (1477-1425 f.Kr.); byen er ældre, men da den ikke har været tilgængelig for udgravning, eksisterer der ingen arkæologiske belæg for det. I senbronzealderen var Damaskus hovedstad i landet Upi, der var en del af Det Egyptiske Imperium......Læs videre om Damaskus' historie.
Bebyggelsesmønsteret i den gamle bydel forekommer typisk islamisk, men gadenettet har sit udspring i en hellenistisk-romersk byplan med et skakbrætagtigt gadenet. Byens arkitektoniske hovedmonument, Umayyademoskéen, er en af den islamiske kunsts mest betydningsfulde bygningsanlæg........Læs videre om Damaskus' arkitektur og museer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki