• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dasht-i Kavir

Oprindelig forfatter MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

Dasht-i Kavir, udstrakt saltsump og salt- og stenørken på det iranske højplateau; sammen med Dasht-i Lut mod SØ er det et areal på ca. 1/4 mio. km2. Området modtager næsten ingen nedbør og er stort set ubeboet og uden vegetation. I saltsumpene danner lag af indtørret salt en sprød skorpe, der kan skrue op som isflager. Herunder findes mudder og dybereliggende vandstrømme, og al landtransport er vanskelig og farlig.