Iran er en republik i Vestasien. Iran er blandt de folkerigeste lande i Mellemøsten; landet har nogle af verdens største olie- og naturgasreserver og ligger strategisk placeret nord for Den Persiske Golf.
Iran er én af regionens stormagter. Indtil den islamiske revolution i 1979 var Iran sammen med Israel USA's hovedallierede i Mellemøsten, men efter etableringen af præstestyret ser USA og store dele af den øvrige verden Iran som en strategisk hovedfjende. Iran anklages bl.a. for at støtte Hizbollah i Libanon samt flere terrororganisationer i regionen. Udviklingen af atomreaktorer i landet har isoleret Iran yderligere. Landets økonomi er stærkt afhængig af den enorme olie- og gasproduktion, mens udviklingen i de øvrige sektorer er gået langsomt under præstestyret, blandt andet under indtryk af landets udenrigspolitiske isolation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.