Buyider, herskerdynasti 932-1062 i Iran og Irak. Buyiderne stammede oprindelig fra Daylam syd for Det Kaspiske Hav. Grene af dynastiet kontrollerede i 900- og 1000-t. hele det iransk-irakiske område fra forskellige hovedsæder, bl.a. i Isfahan, Hamadan og Baghdad. Det buyidiske område blev derfor kun sjældent styret af samme hersker.

I 945 erobrede buyiderne Baghdad, og frem til 1155 havde de reelt kontrollen over kalifatet, men uden at afsætte de abbasidiske kaliffer; tværtimod var buyiderne omhyggelige med at få deres politiske magt godkendt af kaliffen.

Buyiderne selv var shiamuslimer, men forsøgte ikke at omvende den sunnitiske befolkning, der var i overtal. Til gengæld var flere buyidiske herskere aktive i systematiseringen af shiamuslimsk teologi og retslære samt i bestræbelserne på at formalisere forskellige shiamuslimske ritualer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig