Mistra

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mistra, middelalderlig ruinby 8 km vest for Sparta på Peloponnes. Mistra blev oprindelig anlagt i 1200-t. af frankiske besættelsesstyrker, men blev i 1262 overgivet til den byzantinske kejser. Herefter blev byen udbygget til administrationscentrum for de byzantinske dele af Peloponnes, som fra 1348 havde karakter af et særligt fyrstendømme, despotat, for yngre sønner af kejserslægten. Både byggeaktivitet og åndelig virksomhed blev stimuleret, og Mistra udviklede sig til et dynamisk lærdomscenter i den senbyzantinske verden.

I 1460 overgav den sidste despot i Mistra byen til den osmanniske sultan Mehmed 2., men byen fortsatte med at spille en rolle som lokalt center indtil 1770, da den blev centrum for et græsk oprør mod tyrkerne og voldsomt hærget af albanske styrker. I 1830'erne blev Sparta gengrundlagt, og Mistra efterhånden forladt.

Under det byzantinske styre blomstrede et omfattende palads-, kloster- og kirkebyggeri. Flere kirker, bl.a. Peribleptos, Pantanassa og Metropolis, har freskoer, der regnes til de ypperste i den såkaldte palæologiske renæssance.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelige forfattere
JFlei
01/02/2009
KFle
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki