© Ancient Art & Architecture/R. Sheridan
Kalkolitisk tid. Del af et depotfund fra Nahal Mishmar ved Det Døde Hav. Fundet består af mere end 400 kobbergenstande som kroner, standarter, sceptre, køllehoveder, vaser m.m. Fundet stammer fra kalkolitisk tid og er muligvis en samling kultgenstande fra det nærliggende tempel ved En Gedi. Standarten er 27,5 cm høj.
kalkolitisk tid, (1. ord af gr. chalkos 'kobber' og afledn. af lithos 'sten'), kobberalder, kobberstenalder, arkæologisk periode mellem den neolitiske tid og bronzealderen. Den karakteriseres ved begyndende brug af kobber, men endnu ikke af bronze. Perioden dateres i Lilleasien, Syrien, Libanon, Jordan og Palæstina/Israel til ca. 5000-3500 f.Kr. og er samtidig med den sidste del af Halaf-perioden og Ubaid-perioden i Mesopotamien. Kobberalderen i Syd- og Mellemeuropa dateres til ca. 4500-2500 f.Kr.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Kalkolitisk tid. Del af et depotfund fra Nahal Mishmar ved Det Døde Hav. Fundet består af mere end 400 kobbergenstande som kroner, standarter, sceptre, køllehoveder, vaser m.m. Fundet stammer fra kalkolitisk tid og er muligvis en samling kultgenstande fra det nærliggende tempel ved En Gedi. Standarten er 27,5 cm høj.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki