Amir Peretz, f. 9.3.1952, israelsk politiker. Peretz er født i Marokko; hans familie rejste i 1956 til Israel og bosatte sig i Sderot, der var domineret af sefardiske jødiske indvandrere. Peretz deltog i Yom Kippur-krigen i 1973, hvor han blev hårdt såret. I 1983 blev han valgt til borgmester i Sderot for Arbejderpartiet. Han valgtes i 1995 til formand for Histadrut, Israels største fagforbund. Peretz brød formelt med Arbejderpartiet i 1999 og skabte sit eget parti, Am Ehad, der blev valgt ind i Knesset i både 1999 og 2003. I 2004 sluttede Am Ehad sig igen til Arbejderpartiet og blev i 2005 valgt til dets nye leder. Peretz blev i maj 2006 vicepremierminister og forsvarsminister. Han kom under kritik for sin rolle under krigen mod Hizbollah i Libanon i sommeren 2006; 2007 tabte han en afstemning om ledelsen af Arbejderpartiet og måtte træde tilbage som partileder. I 2012 indtrådte han i det nydannede parti HaTnuah.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki