Hamas er en sunnimuslimsk palæstinensisk bevægelse. Den blev etableret under den palæstinensiske opstand, Intifada, der brød ud i Gaza i december 1987. Året efter udsendte Hamas sit charter. Oprindelig var bevægelsen en del af Det Muslimske Broderskab, men i 2017 definerede Hamas sig som selvstændig uden bindinger til andre bevægelser. I sit charter angives målet at bekæmpe den jødiske stat Israel for at skabe et uafhængigt Palæstina, der omfatter hele det tidligere britiske mandatområde.

Faktaboks

Etymologi

Hamas er akronym dannet af harakat al-Muqawama al-islamiyya, der betyder islamisk modstandsbevægelse

Også kendt som

Harakat al-Muqawama al-Islamiyya

Siden 2006 har Hamas tilkendegivet at ville acceptere en stat inden for 1967 grænserne, men anerkender fremdeles ikke Israel som legitim stat. Hamas er på en række lande og organisationers lister over terrororganisationer, herunder USA's og EU's.

Hamas' historie

Hamas blev oprettet fra en islamisk bevægelse ledet af Ahmad Yassin og havde sit udspring i Gaza. I starten som organisering af Intifadaen primært gennem demonstrationer, civil ulydighed, strejker, afbrændinger i gaderne og efterhånden også stenkast mod soldaterne fra den israelske besættelsesmagt.

Hamas fik hurtig opbakning, fordi den var lokalt organiseret i modsætning til PLO's ledelse, der sad langt væk i Tunis.

Militariseringen af organisationen

Senere blev bevægelsen stadig mere militant, men volden var primært rettet mod israelske styrker. Da en jødisk bosætter, Baruch Goldstein, ville sabotere den netop indledte Osloproces ved i februar 1994 at bryde ind i moskeen i Hebron og dræbe 29 muslimer til morgenbøn under ramadan, besluttede Hamasledelsen at optrappe volden.

De indledte en serie af selvmordsbomber rettet mod civile i bla. Jerusalem og Tel Aviv. Bomberne blev konstrueret af lederen Yahia Ayyash, der havde læst til ingeniør. Frem til Israels likvidering af ham i januar 1996 var han hovedmanden bag bevægelsens militære operationer.

Optrapningen af de militære kapaciteter

Hamas har fortsat og faktisk optrappet sine militære kapaciteter, men fra 2008 og frem til det store angreb mod Israel den 7. oktober 2023 primært i form af affyring af raketter mod Israel.

Hamas anser terrorisme i form af drab på civile israelere og gidseltagning som en legitim del af modstandskampen. De begrunder det i modstand mod Israels besættelse og systematiske overovertrædelse af Genèvekonventionerne og andre internationale konventioner.

Hamas' ideologi og politiske organisering

Ideologien er inspireret af Det Muslimske Broderskab i Egypten, dvs. politisk islam hvor målet er en islamisering af det palæstinensiske samfund. I modsætning til de fleste transnationale politiske islamiske bevægelser og netværk er Hamas dog først og fremmest en nationalistisk organisation. Det primære formål er at etablere et frit Palæstina.

Med overtagelsen af den politiske ledelse i Gaza i 2006 i samarbejde med Fatah og fra 2007 alene har Hamas udviklet en ideologi og politik rettet mod regeringsførelse osv. Bevægelsen er splittet på spørgsmål om indførelse af sharialove og fx kvinders klædedragt og rolle i samfundet.

Udover bekæmpelse af Israel prioriterer Hamas sociale indsatser, lov og orden, en medieprofil samt udvikling og produktion af våben og gennemførelse af militante operationer.

Hamas og medierne

Hamas bruger aktivt de sociale medieplatforme, der er til rådighed. Det sker via Palestinian Information Center, der blev etableret på arabisk i 1997 og siden har produceret nyheder på syv andre sprog, herunder engelsk. Hamas udsender pressemeddelelser til de arabiske medienetværk, der også jævnligt interviewer lederne.

Rekrutteringen

Organisationen har sin base i de lokale græsrødder, hvorfra der rekrutteres til såkaldte konsultative råd opad i systemet indtil det ledende råd, der træffer alle vigtige beslutninger. Hamasledere er rekrutteret i Gaza, Vestbredden og fra israelske fængsler.

Tilslutningen til Hamas i Gaza og på Vestbredden

Undersøgelser gennemført af Arab Barometer fra august til begyndelsen af oktober 2023 viste, at Fatah i Gaza og på Vestbredden havde størst opbakning. De viste også, at opbakningen til Hamas var faldet, efter en betydelig tilslutning i månederne efter konfrontationen med Israel i 2021.

Blandt palæstinenserne i Gaza faldt opbakningen til Hamas op til oktober 2023, fordi indbyggerne ikke havde tillid til Hamas' regeringsførelse. Man havde heller ikke tillid til, at Hamas var i stand til at forbedre levevilkårene og opfylde de basale materielle behov.

Det Palæstinensiske Selvstyre og især lederen Mahmoud Abbas var dog endnu mere upopulær: Arab Barometers undersøgelse viste, at hvis palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden skulle vælge leder blandt Mahmoud Abbas, Hamaslederen Ismail Haniya og den i Israel fængslede Fatahleder Marwan Barghouti, ville et flertal pege på Barghouti. Dernæst ville Haniyeh følge på andenpladsen, mens Abbas ville tabe stort.

Relationen til Iran og Qatar samt Hizbollah og andre militser

Med sit nære forhold til det shiamuslimske Iran, til Hizbollah i Libanon og samarbejdet med andre palæstinensiske bevægelser, herunder også i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, har Hamas et politisk og strategisk forhold til andre islamiske sekter og sekulære bevægelser i Mellemøsten.

Modstandens akse

Sammen med Iran, Hizbollah og andre militser, der opererer i Mellemøsten, samt pro-iranske militser i Syrien og Irak og Houthi-militsen i Yemen, har Hamas dannet 'modstandens akse'.

Det er deres egen betegnelse, og de beskriver sig også som 'forenet front'. Det er et uformelt og løst samarbejde om det fælles mål, der er bekæmpelse af israelsk og amerikansk dominans i Mellemøsten.

Strategien er asymmetrisk, dvs. partisankrig under inddragelse af terrorisme og gidselstagninger. Koordineringen af 'modstandens akse' foretages af Irans Revolutionsgarde.

Hamas' militære kapaciteter

Opbygningen af Hamas' militære kapaciteter er muliggjort gennem et omfattende underjordisk tunnelsystem og af samarbejdet med den libanesiske Hizbollah-milits og Iran.

Både Hizbollah og Iran støtter med træning, og Iran leverer endvidere våbenkomponenter og økonomi.

Det skønnes, at Hamas har en trænet milits på ca. 40.000 mand. Israels blokade af Gaza gør, at den iranske træning ikke kan foregå i Gaza. Derfor bruger soldaterne tunnelsystemet ind mod Egypten til at komme til Libanon og Iran for at få træning.

Ledelse i eksil

En del af Hamas' øverste ledelse sidder i eksil i Qatar efter at have været i Damaskus indtil 2012. Men der er også Hamasledere i andre arabiske lande. Hamas konsulterer med Iran.

Lederne fra Hamas, Hizbollah og Iran mødes i Beirut, Teheran og Doha. De har også mødtes i Tyrkiet, som har gode forbindelser til Qatar, og hvor en del af Hamasledelsen er i eksil.

Qatars støtte til bevægelsen

Qatars støtte til Hamas er primært humanitær med bistand til genopbygning af Gaza. Det har givet landet en særlig rolle som mægler mellem Hamas på den ene side og FN, USA og Israel på den anden.

Siden 2012 har Hamas haft et repræsentationskontor i Doha, hvor Hamaslederen Ismail Haniya ofte har sine møder med mellemøstlige ledere, navnlig fra Iran.

Qatar arbejder for en fredelig løsning af konflikten om det palæstinensiske flygtningeproblem med udgangspunkt i en to-statsløsning med oprettelse af en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne. Navnlig siden 2017, hvor Hamas fik nyt charter, har partiet accepteret to-statsløsningen, i det mindste for en periode på 10 år efter dens oprettelse.

Hamas og Osloaftalen

Hamas var aktiv i den første Intifada, der brød ud i 1987. Bevægelsen var en stærk modstander af den Principaftale, også kendt som Osloaftalen, som Israel og PLO indgik i september 1993. Hamas boykottede derfor valg til parlamentet i Det Palæstinensiske Selvstyre i 1996.

Bevægelsen blev forsøgt isoleret af Det Palæstinensiske Selvstyre. Det lykkedes delvist fra 1996 og frem til udbruddet af den anden Intifada i september 2000, hvor gruppen fik fornyet indflydelse på palæstinensisk politik.

Fredsforhandlingernes sammenbrud

Fredsforhandlingerne under Osloprocessen var gået i stå allerede i 1996, da Israel ikke ville trække sig tilbage fra hele Hebron. Gentagende forsøg på genoptagelse af fredsprocessen, herunder forhandling i USA mellem Israels premierminister Ehud Barak og lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre, Yassir Arafat, mislykkedes.

Et stridspunkt var Jerusalem. Israel ville ikke afgive Østjerusalem til en palæstinensisk stat, men tilbød en landsby, Abu Dis, på Vestbredden uden for Jerusalem.

Ariel Sharon på Tempelbjerget

Israel har ikke på noget tidspunkt vist sig villig til at ville dele Jerusalem med palæstinenserne. Men som en understregning gennemførte den daværende oppositionsleder Ariel Sharon en mediedækket demonstration på Tempelbjerget. Her erklærede han, at Jerusalem altid ville være en udelt by under israelsk suverænitet.

Det udløste en voldsom palæstinensisk opstand. Samtidig mistede mange tilliden til, at ledelsen i Det Palæstinensiske Selvstyre, der varetages af partiet Fatah, kunne opnå resultater gennem forhandlinger med Israel. Derfor vendte mange deres støtte fra Fatah til Hamas. Især blev Selvstyrets leder Mahmoud Abbas stadig mere upopulær, hvilket kan aflæses i de undersøgelser, Arab Barometer løbende forestår.

Hamas' valgsejr i 2006

Efter at have boykottet valget i 1996 stillede Hamas op i 2006. Israel havde appelleret til, at bevægelsen ikke skulle kunne opstille. Men USA's regering, der satsede stort på at indføre demokrati i Mellemøsten, insisterede på, at Hamas kunne stille op.

Forventningen var nok, at organisationen ville tabe. Støtten fra USA og EU til Fatahs leder Mahmoud Abbas var massiv. Alligevel vandt Hamas en overbevisende sejr i et valg, der af observatører blev betragtet som frit og fair.

Valgløfterne

Valgsejren blev sikret på et løfte om gennemgribende reformer af det palæstinensiske selvstyre. Desuden lovede bevægelsen et opgør med den udstrakte brug af korruption og nepotisme, som har præget de offentlige palæstinensiske institutioner siden selvstyrets etablering i 1994.

Hamas er ikke lykkedes med at gennemføre sine reformer. Udover manglende indfrielse af valgløfterne kritiseres Hamas selv i stigende omfang for korruption. Hamas begrunder de manglende resultater med Israels blokade, hvilket utvivlsomt også er rigtigt. Således har Verdensbanken og FN dokumenteret, at blokaden har en meget negativ indflydelse på social og økonomisk udvikling i Gaza.

Ikke desto mindre viser Arab Barometers undersøgelser, at et flertal af Gazas befolkning ikke peger på de eksterne sanktioner som den primære årsag til manglen på basale livsfornødenheder i området. Derimod peger de på Hamas' dårlige regeringsførelse.

Fordrivelsen af Fatah fra Gazastriben

I marts 2006 blev en samlingsregering ledet af Ismail Haniya taget i ed til trods for stærk israelsk og amerikansk modstand. Modsætningerne mellem Hamas og Fatah blev skærpet, og i juni 2007 fordrev Hamas Fatah fra Gazastriben og overtog dermed den fulde kontrol med området.

Samtidig opløste den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas den palæstinensiske samlingsregering. Dermed ophørte regeringssamarbejdet mellem Fatah og Hamas.

Forholdet til Israel efter magtovertagelsen i Gaza

Det spændte forhold mellem Israel og Hamas fortsatte efter Hamas' magtovertagelse i Gaza, og det kom til flere sammenstød. Efter egyptisk mægling lykkedes det i sommeren 2008 at få en våbenhvile i stand mellem Hamas og Israel. Men da den udløb i december samme år, genoptog Hamas raketangrebene på Israel.

Herefter indledte Israel omfattende bombardementer af Gazastriben og en invasion af området for at svække Hamas militært. Hamas var dog i stand til at bevare sin magtposition.

Det kom til yderligere israelske angreb på Hamas i Gaza i 2012, angiveligt som en reaktion på raketangreb mod Israel fra Gaza. Palæstinenserne hævdede derimod, at israelske styrker og bosættere havde bidraget til at øge spændingen.

Krigen i Gaza 2014

I sommeren 2014 kom det atter til voldsomme kampe mellem Hamas og Israel. Den umiddelbare anledning var bortførelsen og mordet på tre israelske teenagere, som Israel beskyldte Hamas for at have udført. Hamas afviste anklagerne og begyndte i den spændte situation at sende raketter mod Israel.

Tabstallene i Gaza

Israel gennemførte omfattende bombardementer og en invasion af Gaza i et forsøg på at ødelægge Hamas' kapacitet til at angribe Israel. Ifølge FN blev 67 israelske soldater dræbt.

Antallet på den palæstinensiske side var 2251, heraf 1462 civile, og mere end 11.000 blev såret. 18.000 palæstinensiske beboelser blev totalt eller delvist ødelagt, 73 sundhedsfaciliteter og et stort antal skoler blev helt eller delvist ødelagt af de 6000 luftangreb, Israel gennemførte.

Hamas' tunnelsystem

Formålet med krigen var at ødelægge det, Israel kaldte ”terrorismens infrastruktur”, altså Hamas og det nævnte tunnelsystem under Gaza. Systemet består af et udbygget underjordisk netværk af gange, hvor Hamas kan opbevare våben og andet.

Tunnelsystemet bruges også til at smugle varer ind og ud af Gaza med henblik på at omgå den omfattende blokade, Israel i samarbejde Egypten har varetaget siden 2007.

Som ved tidligere lejligheder blev kampene stoppet ved en våbenhvile.

Urolighederne i 2021

I 2021 udbrød der uroligheder i Jerusalem. Anledningen var, at Israel påførte store restriktioner for palæstinensernes adgang til helligdommen al-Aqsa. Samtidig fortsatte Israel med at sætte palæstinensere ud af deres boliger i Jerusalem og overdrage dem til israelere.

Urolighederne blev yderligere eskaleret, da Hamas pludselig sendte i tusindevis af raketter mod Israel og Jerusalem.

Dermed demonstrerede organisationen, at den massive israelske militære operation i Gaza i 2014 ikke havde forhindret Hamas i at producere raketter og øge sin militære styrke.

Indsigterne efter våbenhvilen

En ny våbenhvile lagde igen en dæmper på volden. Men forløbet havde vist, at Hamas var velorganiseret og i stand til opbygge våbenarsenaler. Det viste desuden, at bevægelsen både havde opbygget ny styrke, og at dens konfrontation af Israel fik opbakningen til at vokse, i det mindste for en periode.

Men forløbet gjorde det også tydeligt, at strategien med at sende raketter ind i Israel nok viser vilje til modstand, men samtidig fører til massiv militær respons fra Israel. Resultatet er, at levevilkårene i Gaza forværres yderligere.

Krigen mellem Israel og Hamas i 2023

Den 7. oktober 2023 gennemførte Hamas det hidtil mest omfattende angreb på Israel i landets historie. Angrebet bestod i raketter samt angreb med styrker ind i israelske bosættelser med mange dræbte israelere til følge. Hamas tog også et større antal gidsler.

Israel reagerede med at skærpe blokaden ved helt at lukke for grænsen. Således kunne ingen varer, herunder mad, vand og brændsel, komme ind i Gaza. Desuden opfordrede Israel indbyggerne til at flytte sig mod syd, indledte en massiv bombekampagne og forberedte andre militære operationer i Gaza. Angiveligt med den hensigt at udslette Hamas.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig