Nærorienten, ældre betegnelse for landene ved det østlige Middelhav og øst for dette. Nærorienten er ikke nærmere afgrænset, men omfatter omtrent det nuværende Grækenland, Tyrkiet, Syrien, Israel, Libanon, Jordan, Irak, landene på Den Arabiske Halvø samt Egypten og Libyen. Mellemøsten bruges ofte synonymt med Nærorienten.