Faktaboks

Murad 1.
Født
1326, Bursa
Død
28. juni 1389, Kosovo (Solsortesletten)
En osmannisk miniaturemaleri af Murat 1. fra 1500-tallet.
.

Murad 1. var en osmannisk sultan, der regerede fra 1360 til 1389. Murad 1. udvidede det osmanniske herredømme på Balkan, bl.a. ved erobringen af Adrianopel. I 1371 besejrede han serberne ved Maritsafloden og en serbisk-bulgarsk koalition ved Samokov.

I 1385 erobrede Murad Sofia, hvor det antages, at grundlaget for osmannernes effektive infanteri, janitsharkorpset, blev lagt af Murad i kampene mod de serbiske og bulgarske småfyrster på Balkan. Murad udvidede også det osmanniske herredømme i Anatolien. Karaman-emiratet ledede en turkmensk koalition i forsøg på at standse osmannerne, men blev besejret ved Konya i 1386. I 1389 slog Murad de serbiske og bosniske fyrster afgørende ved Kosovo, hvor han selv blev dræbt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig