Danishmend, (af pers. dānishmand 'den lærde'), Danişment, turkmensk dynasti, der fra ca. 1071-1178 beherskede Nord-, Central- og Østanatolien. I territoriet mellem Det Byzantinske Rige og Seldsjukkerriget (se seldsjukker) skabte emiren Danishmend (d. 1104) ved erobringer et islamisk-tyrkisk grænserige, hvis blandingskultur også synes at have rummet en del kristne elementer. Mindet om ham blev bevaret i eposet Danishmendname (nedskrevet 1360). I en bred folkelig prosafortælling på tyrkisk fremstilles emiren som den forbilledlige ghazi, der fører islams hellige krig, jihad. Danishmend angreb det 1. korstog under marchen gennem Anatolien, og i 1100 tog han en af lederne, Bohemond 1. af Antiochia, til fange.

Emiren Ghazi Gümüştigin (d. 1134) blev anerkendt som konge efter sejre over de kristne, men under ham var riget under vedvarende pres fra Byzans og seldsjukkerne. Fra 1140'erne blev det ramt af tronstridigheder, der fra 1164 gjorde det muligt for seldsjukkerfyrsten Kılıç Arslan 2. gradvis at bemægtige sig danishmendernes territorium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig