Megiddo, det nuværende Tell-Megiddo eller Tell al-Mutesellim, var en by i oldtidens Palæstina, ca. 30 km sydøst for Haifa i Israel. Ved Megiddo passerede vejen mellem Egypten og Mesopotamien, Via Maris, forbjerget Karmel. Stedet var beboet fra stenalderen til den persiske periode, ca. 3500-540 f.v.t.

Megiddos historie

Megiddo er i dag en tell, en ruinhøj med rester af ca. 30 byer, der har afløst hinanden på stedet. Udgravninger siden 1903 har søgt at få klarhed over den komplicerede bygningshistorie og har afdækket rester af store fæstningsværker, mægtige tempelkomplekser (de ældste fra ca. 3000 f.v.t.) og overdådige paladser, bl.a. et der henføres til kong Salomon, som ifølge Bibelen (1.Kong., 9,16) byggede (en af byerne) Megiddo.

Byen blev i 732 f.v.t. erobret af den assyriske kong Tiglat-Pileser 3. og blev en assyrisk provinshovedstad. Denne blev i 580'erne f.v.t. erobret af babylonierne under Nebukadnesar 2. og kom senere i 500-tallet under perserne.

Ved Megiddo stod i midten af 1400-tallet f.v.t. det afgørende sejrrige slag i den egyptiske kong Tuthmosis 3.s felttog mod Syrien. I 609 f.v.t. døde kong Josija her i krigen mod den egyptiske kong Necho 2.

Senest stod der i 1918 et slag mellem englænderne under general Edmund Allenby og den osmanniske hær, der blev besejret.

Megiddo i Bibelen

Byen er i Bibelen kendt som Harmagedon (Armaged(d)on), hvor den sidste kamp mellem de gode og de onde skal stå (Joh.Åb. 16,16).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig