Tell Fakariyya, ruinhøj i det nordlige Syrien ved Ras al-'ayn, identificeret som oldtidsbyen Sikani. Spor af bebyggelse fra ca. 3000 f.Kr. indtil umayyadetiden (700-t. e.Kr.) er blevet påvist. De vigtigste levn stammer fra jernalderen, bl.a. et aramæisk palads og en basaltstatue af kong Hadad-Yis'i (800-t. f.Kr.).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.