Kemal Atatürk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kemal Atatürk. Foto fra ca. 1917.

Kemal Atatürk. Foto fra ca. 1917.

Kemal Atatürk, Mustafa Kemal, 1881-10.11.1938, tyrkisk statsmand og reformator, præsident fra 1923.

Som ung officer i den osmanniske hær sluttede Atatürk sig til ungtyrkerne, der ønskede reformer og modernisering. Han udmærkede sig som officer og spillede under 1. Verdenskrig en fremtrædende rolle i det vellykkede forsvar af Gallipolihalvøen i 1915-16. Dette betød forlis for Ententemagternes forsøg på at gennemføre den første amfibielandgang i moderne krigshistorie og skaffede Atatürk et ry, der nåede langt ind i fjendens rækker og hinsides krigen.

I 1919-22 søgte Grækenland at underlægge sig dele af det tyrkiske hovedland, Anatolien. Atatürk blev leder af en fast sammentømret og slagkraftig national tyrkisk modstandsbevægelse, og det lykkedes ham dels at mobilisere den tyrkiske befolkning, dels at stemme stormagterne venligt over for de tyrkiske nationale krav. Ved Lausannefreden i 1923 sikrede Atatürk fuld uafhængighed for Tyrkiet, som blev udråbt til republik, hvorved sultanatet blev afskaffet.

I 1924 brød Atatürk endegyldigt med århundreders osmannisk tradition gennem afskaffelsen af kalifatet, og til sin død søgte han at gennemføre en omfattende sekularisering af samfundet. Således afskaffede Atatürk i 1928 islam som statsreligion, og samtidig blev det arabiske alfabet erstattet med det latinske; i 1934 fik kvinderne valgret.

I 1934 gav nationalforsamlingen ham hædersnavnet Atatürk, 'tyrkernes fader'. Han søgte en national og uafhængig økonomisk udvikling; og hans politik, kemalismen, kom til at præge udviklingen i en række fhv. kolonistater fra 1950'erne og frem.


 

Kommentarer

Viser 1-1 af 1

  • valdi skriver: 13/07/2010

    I modsætning til 1930ernes europæiske diktatorer,Franco ( 1892-1975), Hitler (1889 -1975), Mussolini (1883- 1945) Pilsudski ( 1867 - 1935) lod Atatürk i officielle sammenhæng sig næsten udelukkende portrættere i civilt antræk dcs "kjole og hvidt".

Viser 1-1 af 1

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
09/11/2011
valdi
13/07/2010
Redaktionen
10/11/2009
Ekspert
Ledstrup
Oprindelig forfatter
Pelt
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki