Al-Hufuf, Hofuf, by i den østlige del af Saudi-Arabien på hovedvejen mellem Riyadh og Den Persiske Golf; 660.000 indb. (2010). Byen er et yndet udflugtsmål med et gammelt fort, Qasr Ibrahim, den store daddeloase al-Hasa, et af landets få traditionelle basarkvarterer og et berømt kamelmarked. Oliefeltet al-Ghawar vest for byen er et af verdens største.