Abu Dhabi

Abu Dhabi, emirat (fyrstendømme) ved Den Persiske Golf, det største af de syv Forenede Arabiske Emirater; 67.350 km², 2,12 mio. indb. (2011). Byen Abu Dhabi og emiratet har siden oliefund i 1950'erne gennemgået en rivende udvikling; fra at være et samfund af perlefiskere og beduiner er det blevet et af de mest moderne samfund i den arabiske verden. Det styres enevældigt af emir Khalifa bin Zayed bin Sultan Al Nahyan (f. 1948), men kun et mindretal af befolkningen er hans undersåtter; 80% er udlændinge, som varetager de fleste arbejdsopgaver i landet. De kommer især fra Indien og Pakistan, men også fra Iran, Egypten, Europa, USA og Japan. Levestandarden er meget høj, især blandt landets egne borgere og de tilkaldte eksperter. Skole- og sundhedsvæsen er veludbygget, ligeledes infrastrukturen. Landbrug og industri er under opbygning. Abu Dhabi har ca. 9% af verdens oliereserver (92,6% af den totale mængde olie i De Forenede Arabiske Emirater), og nok til mere end 100 års produktion på 2003-niveau.

Olieeksporten bidrager med en fjerdedel af betalingsbalancen, og den næststørste indtægtskilde er afkast på de investeringer, som emiratet har foretaget i Europa og Amerika. I et forsøg på at diversificere landets indtægtsgrundlag påbegyndte man i 1996 opbygningen af et frihandelsområde på Saadiat, en ø ikke langt fra Abu Dhabi by. Inspirationen hertil kom fra den succes, som man i naboemiratet Dubai har haft med frihandelszoner.

Klimaet er ekstremt varmt og nedbørsfattigt; landets meget store energiforbrug bruges bl.a. til air condition og ferskvandsforsyning (afsaltning af havvand).

Emiratet var i 2000-t. f.Kr. en del af oldtidsriget Magan, hvis handel rakte fra Mesopotamien til Indus. Især udskibedes kobber fra Omanbjergene. Øen Umm an-Nar var havn og handelsplads. Her og i oasen al-Buraymi begyndte danske arkæologer i 1958 udforskningen af en kultur, der bredte sig over hele Omanhalvøen. Stenbyggede fællesgrave, huse og tårne i ler og sten, oasebrug, kobber og malet keramik præger Umm an-Nar-kulturen.