Faysal ibn Abd al-Aziz, Faisal, Feisal, 1906-25.3.1975, saudisk konge fra 1964. Faysal blev kronprins i 1953 og fungerede som saudisk udenrigsminister i 1950'erne. I 1962 blev han premierminister og i 1964 konge.

Faysal, der politisk var konservativ, gennemførte i 1960'erne og 1970'erne en modernisering af Saudi-Arabien i tæt samarbejde med Vesten, men han var tillige initiativtager til grundlæggelsen af Den Muslimske Verdensliga. Faysal blev myrdet af en nevø i 1975 og efterfulgt af broderen Khalid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig