Faktaboks

Omar Suleiman
Født
2. juli 1936
Død
19. juli 2012

Omar Suleiman var en egyptisk politiker, vicepræsident 29.1.2011-10.2.2011.

Omar Suleiman, der havde en lang militær karriere bag sig, fik fra 1980'erne vigtige poster inden for Egyptens militære efterretningstjeneste, hvor han blev vicechef i 1986 og chef i 1991. I den position blev han en af de mest indflydelsesrige personer i Egypten. Han fik tillige opbygget tætte bånd mellem sin tjeneste og USA og bidrog til, at USA kunne overføre terrormistænkte til afhøringer i Egypten.

Politisk blev Suleiman regnet for en nær allieret af den tidligere præsident Husni al-Mubarak, som efter omfattende folkelige protester mod sit styre udnævnte ham til vicepræsident den 29.1.2011. Den 10.2.2011 blev han af Mubarak udstyret med præsidentielle beføjelser, og dagen efter trådte Mubarak tilbage. Suleiman blev dog ikke ny præsident, idet magten overgik til militæret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig