Faktaboks

Tawakkul Karman
Født
7. februar 1979

Tawakkul Karman, Tawakel Abdel-Salam Karman, f. 7.2.1979, yemenitisk journalist, politiker og aktivist. Tawakkul Karman var i 2005 med til at grundlægge menneskeretsgruppen Women Journalists Without Chains (WJWC) og er aktiv i kampen for demokrati, ytringsfrihed og kvinders rettigheder i Yemen. Under de omfattende demonstrationer i Yemen i 2011 var hun aktiv i organiseringen af protesterne mod Salih-regimet.

Tawakkul Karman blev i 2011 tildelt Nobels Fredspris sammen med to andre kvinder, Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf og den liberianske aktivist Leymah Gbowee. Karman er den første arabiske kvinde og den anden muslimske kvinde, der har modtaget en Nobelpris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig